Kart racing foregår på en bane med godkendte karts, men indenfor disse rammer er der flere forskellig formater.I sprint køres der et lille antal omgange på en normal bane. En normal bane er mellem 400 meter (samme længde som et løbestadion) og op til fire gange så lang eller 1600 meter. Denne form for karting er den mest kendte og mest almindelige og også den form som man typisk stifter bekendtskab med hvis man prøver karting en enkelt gang for sjov.Speedway karting minder, som navnet antyder, om speedway, idet der køres rundt på en oval bane. Banen er ikke nødvendigvis symmetrisk, så der kan godt være for eksempel to skarpe sving i en smal ende, og to blødere sving i den anden ende.Et andet format er udholdenhedsløb eller marathonløb, hvor man kører alt fra 30 minutter og helt op til 24 timer. Dette format er selvsagt meget krævende på udstyret såvel som den enkelte køres mentale styrke. Det kræver stor koncentration at køre optimalt gennem et sving, og når man skal gøre det igen og igen er det meget trættende, så den hurtigste kører i en sprint kan ikke nødvendigvis holde konkurrenterne på afstand i lange løb.